Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler § 17
§ 17. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 3 eller er omfattet af § 9. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.
Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.
Stk. 4. Varemodtagere, der modtager afgiftspligtige varer, herunder afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele i andre varer, jf. § 18, stk. 1, i en mængde på under 250 kg pr. kalenderår, skal ikke anmeldes efter stk. 1 hos de statslige told- og skattemyndigheder, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.
Stk. 6. Bestemmelserne i lovens §§ 10, stk. 2, og 15 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.
Dækningsafgift
Kilde: Retsinformation.dk