Lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger § 4
§ 4. Energistyrelsen udbetaler tilskuddet efter ansøgning. Ansøgningen bilægges fornøden dokumentation for de udgifter, der er forbundet med installationsarbejdets udførelse.
Stk. 2. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at anlægsarbejdet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud, og at arbejdet er påbegyndt og afsluttet inden for en nærmere angivet frist.
Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede. Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.
Kilde: Retsinformation.dk