Lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) § 1
§ 1. Miljø- og energiministeren yder en godtgørelse på 1 kr. pr.
indsamlet kilogram blyakkumulatorer og 120 kr. pr. indsamlet
kilogram hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
- nikkel-cadmium-batterier) til private og offentlige virksomheder,
foreninger, kommuner m.v., der indsamler og afleverer eller forestår
aflevering af blyakkumulatorer og nikkel-cadmium-batterier til
genanvendelse.
Stk. 2. Ministeren kan afholde udgifter til eller yde godtgørelse for udgifter i forbindelse med informationsaktiviteter om indsamlingsordningerne. Den årlige bevilling fastsættes på finansloven.
Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse efter stk. 1, at blyakkumulatorerne eller nikkel-cadmium-batterierne er indsamlet her i landet, og at indsamling sker i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af denne, samt at aflevering til genanvendelse sker til virksomheder, der overholder miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse.
Kilde: Retsinformation.dk