Lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere(* 1) § 14

§ 14. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan efter statskassens indfrielse af en ifølge § 1, stk. 1, og § 11, stk. 1, ydet statsgaranti inddrive statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger ved indeholdelse i løn m. v. hos den pågældende låntager efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder for tilskud ydet efter § 12, som kræves tilbagebetalt efter § 9, stk. 5 og 6, og § 12, stk. 3, samt for renter efter § 9, stk. 7.

Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i henhold til stk. 1 kan indbringes for finansministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgangen, herunder om klagefrist.

Kilde: Retsinformation.dk