§ Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. · kapitel 6 af 8
Kapitel 6 – *Lovens fravigelighed*
LOV nr 391 af 14/06/1995
§ 21. Reglerne i kapitel 1 kan ikke ved aftale fraviges til skade for køberen eller sælgeren, medmindre den pågældende har handlet som led i sit erhverv. Det kan dog aftales, at køberen uanset bestemmelsen i § 2, stk. 4, 1. pkt., ikke skal kunne påberåbe sig forhold, som er opstået efter udarbejdelsen eller fornyelsen af tilstandsrapporten, jf. § 4, stk. 1.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 kan ikke ved aftale fraviges til skade for køberen.
Stk. 3. Reglerne i kapitel 3 kan ikke ved aftale fraviges til skade for bestilleren.
Stk. 4. § 20 kan ikke ved aftale fraviges til skade for sælgeren, medmindre den pågældende handler som led i sit erhverv.