Forældremyndighedsloven § 35

§ 35. I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 13 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.«

2. I § 20 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.«

3. I § 46 ændres »myndighedslovens regler« til: »reglerne i lov om forældremyndighed og samvær«.

Kilde: Retsinformation.dk