Lov om en indskydergarantifond (* 1)(* 2) § 21
§ 21. Erhvervsministeren fastsætter, jf. dog stk. 2, tidspunktet for lovens ikrafttræden. Samtidig ophæves lov om en indskydergarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 1994.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter samråd med skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 20.
Stk. 3. § 20 har virkning for beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler fra og med § 20's ikrafttræden efter stk. 2.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3 finder loven indtil 31. december 1999 anvendelse på filialer af spanske og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf. artikel 12 samt bilag 3 i rådets direktiv af 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 5 må den dækning, der ydes indskydere i filialer af danske institutter, jf. § 3, etableret i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, indtil 31. december 1999 ikke overstige den dækning, der tilbydes af garantiordningen i værtslandet.
Kilde: Retsinformation.dk