Lov om en indskydergarantifond (* 1)(* 2) § 19
§ 19. I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, foretages følgende ændringer:
1. I § 22 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af massegældsbreve, skal pengeinstituttet benævne disse kapitalbeviser.«
2. Efter § 42 b indsættes:
»§ 42 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse på de i § 6 a nævnte kreditinstitutter.
Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.«
3. § 47 d, stk. 1, affattes således:
»Bliver et pengeinstitut insolvent, kan tilsynet indgive konkursbegæring.«
4. I § 50 b, stk. 2 , indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:
- »10) til Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pengeinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.«
Nr. 10-12 bliver herefter nr. 11-13.
5. I § 50 b indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 10, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter lovens ikrafttræden, jf. § 21, stk. 1.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
6. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk. 3,»: »§ 22, stk. 3,».
Kilde: Retsinformation.dk