Lov om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, radiografer, sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker, hospitalslaboranter m.fl. § 4

§ 4. På grundlag af forslagene fra de i § 3 nævnte udvalg optages der forhandlinger mellem de respektive overenskomstparter om eventuelle ændringer i løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Spørgsmål, om hvilke der ikke inden den 1. november 1995 er opnået enighed mellem parterne, afgøres for sygeplejerskeområdets vedkommende af formanden for det i § 3, stk. 1, nævnte udvalg og for hospitalslaborantområdets vedkommende af formanden for det i § 3, stk. 2, nævnte udvalg.

Stk. 3. Udgifter til formandens medvirken i medfør af stk. 2 afholdes af parterne med halvdelen til hver.

Stk. 4. De aftaler, der indgås efter stk. 1, og de afgørelser, der træffes efter stk. 2, skal ikke godkendes i Kommunernes Lønningsnævn eller i det i § 14 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab omhandlede nævn.

Kilde: Retsinformation.dk