Lov om styrelsen af DSB m.v. § 5

§ 5. Den administrerende direktør ansættes og afskediges af trafikministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

Stk. 2. Den administrerende direktør varetager den daglige ledelse af DSB og skal derved følge de anvisninger og retningslinjer, som bestyrelsen har givet.

Stk. 3. Direktionens øvrige medlemmer ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra den administrerende direktør.

Kilde: Retsinformation.dk