Lov om værdipapirhandel m.v. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) § 93
§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet give den pågældende pålæg om ændring af forholdet. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af erhvervsministeren, Fondsrådet eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 5. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Kilde: Retsinformation.dk