Lov om værdipapirhandel m.v. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) § 62
§ 62. Ret til at foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende institutter) tilkommer ud over den pågældende værdipapircentral:
-
- Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,
-
- banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter),
-
- kreditinstitutter med særlig tilladelse,
-
- fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at føre depoter,
-
- realkreditinstitutter,
-
- virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som omfattes af nr. 2-5, og som har til formål at forvalte værdipapirer,
-
- obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut, samt
-
- clearingcentraler.
Stk. 2. Ret til at indhente oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral og overføre meddelelser om salg gennem værdipapircentralen til de kontoførende institutter eller en clearingcentral samt foretage anmeldelser om registrering på egne konti direkte til en værdipapircentral tilkommer storkunder.
Kilde: Retsinformation.dk