← Lov om værdipapirhandel m.v. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5)

§ Lov om værdipapirhandel m.v. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) · kapitel 1 af 31

Kapitel 1 – *Værdipapirhandel*

LOV nr 1072 af 20/12/1995

§ 1. Denne lov finder anvendelse på værdipapirhandel.

Stk. 2. Ved værdipapirhandel forstås

    1. offentligt udbud af værdipapirer,
    1. køb og salg for egen eller tredjemands regning af værdipapirer,
    1. formidling af køb og salg af værdipapirer,
    1. erhvervsmæssig rådgivning vedrørende værdipapirer,
    1. porteføljepleje samt
    1. afgivelse af emissionsgarantier.

Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på børsvirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed m.v.

§ 2. Denne lovs bestemmelser om værdipapirer finder anvendelse på følgende instrumenter:

    1. Aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,
    1. obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,
    1. andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,
    1. andele i investeringsforeninger,
    1. pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlåns-

beviser og commercial papers,

    1. finansielle futures og tilsvarende instrumenter,
    1. fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter),
    1. rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks,
    1. råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,
    1. optioner på at erhverve eller afhænde et værdipapir, der falder ind under nr. 1-9, og optioner på aktie- og obligationsindeks, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,
    1. omsættelige pantebreve med pant i fast ejendom eller løsøre og
    1. andre instrumenter og kontrakter efter Fondsrådets beslutning.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte instrumenter undtages fra denne lov.

§ 3. Enhver værdipapirhandel skal udføres på en redelig måde og i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik.

Stk. 2. Fondsrådet kan fastsætte regler om god værdipapirhandelsskik.