Lov om afgift af vejbenyttelse § 6
§ 6. Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke få køretøjet registreret, før den afgift, der påhviler den pågældende, er betalt.
Stk. 2. Hvis afgiften ikke betales rettidigt, tillægges 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned at regne fra den 1. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken afgiftsperioden begynder, og indtil betaling sker, dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
Stk. 4. Forfaldne renter i henhold til stk. 2 og gebyr i henhold til stk. 3 refunderes ikke ved refusion af afgift i medfør af § 12, stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk