Lov om afgift af vejbenyttelse § 3
§ 3. Den årlige afgift udgør 5.649 kr. for køretøjer med højst 3 aksler. For køretøjer med 4 aksler eller derover er den årlige afgift 9.416 kr.
Stk. 2. For udenlandske køretøjer med højst 3 aksler udgør afgiften pr. måned 564 kr., pr. uge 150 kr. og pr. dag 45 kr. For udenlandske køretøjer med 4 aksler eller derover udgør afgiften 941 kr. pr. måned, 248 kr. pr. uge eller 45 kr. pr. dag.
Stk. 3. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for en påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter det registrerede antal aksler og den registrerede totalvægt af det samlede vogntog.
Stk. 4. For dansk registrerede lastmotorkøretøjer, der er registreret som trækkraft for flere forskellige påhængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den kombination af totalvægt og akselantal, der giver det højeste afgiftsbeløb.
Kilde: Retsinformation.dk