Lov om den fri ungdomsuddannelse § 11
§ 11. Staten yder tilskud til de dele af uddannelsesplanen, jf. § 2, der ikke er finansieret som nævnt i § 10. Tilskuddet ydes pr. elevuge i op til 40 uger pr. uddannelsesår og administreres af den uddannelsesansvarlige skole. Tilskuddet pr. elevuge fastlægges på de årlige finanslove.
Stk. 2. Staten yder et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3. Skolen disponerer frit over tilskud efter stk. 1 og 2, idet formålene med dem forudsættes opfyldt.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for ydelse og udbetaling af tilskud i henhold til stk. 1 og 2. Ministeren kan herunder bestemme, hvilken tilknytning eleven skal have til Danmark for at udløse tilskud.
Kilde: Retsinformation.dk