Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner § 34

§ 34 . Når der er givet meddelelse om et endeligt opgjort tilskud eller tilsvar efter denne lov, har en kommunalbestyrelse eller et amtsråd ikke krav på at få ændret tilskuddet eller tilsvaret, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Indenrigsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller tilsvar efter denne lov, som der er givet meddelelse om til en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Kilde: Retsinformation.dk