Lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme (* 1) § 1
§ 1. Der kan gives statstilskud til fremme af tilslutning til kulbaseret kraftvarme som kompensation for forhøjelsen af kulafgiften efter lov nr. 490 af 30. juni 1993 om ændring af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. (Afgiftsforhøjelser m.v.)
Stk. 2. Tilskuddet gives til forsyningsvirksomheder, som distribuerer kulbaseret kraftvarme, når forbrugerprisen for fjernvarme i de pågældende virksomheder er høj i forhold til tilsvarende forsyningsvirksomheder, som distribuerer kulbaseret kraftvarme.
Kilde: Retsinformation.dk