§ Optikerloven · kapitel 4 af 5
Kapitel 4 – *Straffebestemmelser*
LOV nr 379 af 18/05/1994
§ 13. Den, der uden at have autorisation som optiker eller kontaktlinseoptiker betegner sig som optiker eller kontaktlinseoptiker eller på anden måde bidrager til forhold, der er egnede til at vække forestilling om, at den pågældende har en sådan autorisation, straffes med bøde.
§ 14. En optiker eller kontaktlinseoptiker, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.
§ 15. Uberettiget virksomhed som optiker eller kontaktlinseoptiker straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Overtrædelse af § 11 og § 12, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 16. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.