Lov om merværdiafgift (momsloven) (* 1) § 73

§ 73. For kørsel af den i § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., nævnte art med busser indregistreret i udlandet beregnes afgiften efter denne lov på grundlag af et gennemsnitsvederlag. Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf afgiften skal afregnes til de statslige told- og skattemyndigheder. Gennemsnitsvederlaget udgør 20 øre pr. personkilometer. Personkilometertallet beregnes som det tilbagelagte antal kilometer her i landet ganget med antallet af befordrede passagerer.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, regnskabsføring, kontrol, herunder eftersyn af busser, og om afregning af afgiften.

Kilde: Retsinformation.dk