Lov om merværdiafgift (momsloven) (* 1) § 49

§ 49. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr. årligt. Ved levering af nye transportmidler til andre EF-lande skal der dog altid ske registrering.

Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgift af

    1. salg i marketenderier og kantiner, når salget ikke overstiger 30.000 kr. årligt,
    1. blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr. årligt,
    1. kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registeringspligtens indtræden.

Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved fjernsalg her til landet fra andre EF-lande, jf. § 14, nr. 3, skal uanset § 47, stk. 2, ikke registreres og betale afgift her i landet, når leveringen vedrører andre varer end punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr.

Kilde: Retsinformation.dk