Lov om merværdiafgift (momsloven) (* 1) § 2

§ 2. Det danske afgiftsområde omfatter de danske landområder, de indre territoriale vande, de ydre territoriale farvande i en afstand af 4 sømil (7.408 m) fra kystlinjen eller sådanne rette basislinjer, som er eller bliver fastsat, samt luftrummet over de nævnte områder. Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Stk. 2. EF's afgiftsområde omfatter de områder, som er fastsat i EF's bestemmelser herom, herunder det danske afgiftsområde. Som steder uden for EF betragtes de områder, der ikke er omfattet af EF-landenes afgiftsområder.

Kilde: Retsinformation.dk