Lov om offentlig personsøgning (ERMES) § 2
§ 2. Ministeren for kommunikation og turisme kan tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning eller likvidation eller kommer under konkurs.
Stk. 2. Hvis vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 5-7, ikke overholdes, eller hvis tilladelsen overdrages i strid med § 1, stk. 8, kan ministeren for kommunikation og turisme tilbagekalde tilladelsen.
Stk. 3. Ministeren for kommunikation og turisme kan pålægge en tilladelsesindehaver dagbøder med henblik på at fremtvinge, at tilladelsesindehaveren opfylder vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 5-7. Tilladelsen kan tilbagekaldes, hvis dagbøderne ikke betales. Der er udpantningsret for beløbene.
Stk. 4. Tilladelsen kan tilbagekaldes pr. 1. marts 2002 med eet års varsel. Hvis tilladelsen ikke tilbagekaldes pr. 1. marts 2002, løber den uden ansøgning videre i perioder på 5 år. Ved udløbet af hver af disse 5-års-perioder kan tilladelsen tilbagekaldes med eet års varsel. Tilladelsen kan i øvrigt tilbagekaldes, hvis ministeren for kommunikation og turisme skønner det nødvendigt.
Kilde: Retsinformation.dk