Lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed (* 1) § 3

§ 3. Et udviklingsselskab skal meddele industri- og samordningsministeren væsentlige ændringer i forhold, der ligger til grund for tildeling af statsgarantien. Væsentlige ændringer i udviklingsselskabets forretningsstrategier, ledelse eller ejerkreds skal ligeledes meddeles industri- og samordningsministeren.

Stk. 2. Finder industri- og samordningsministeren, at der er sket så væsentlige ændringer i de forhold, der ligger til grund for tildeling af statsgarantien, at udviklingsselskabet er uegnet til at drive udviklingsvirksomhed, kan ministeren fratage udviklingsselskabet dets statsgaranti.

Stk. 3. Industri- og samordningsministeren fastsætter en årlig præmie, som udviklingsselskabet skal betale for at være omfattet af statsgarantien.

Kilde: Retsinformation.dk