Lov om produktsikkerhed (* 1) (Produktsikkerhedsloven) § 20
§ 20. Kontrolmyndigheden kan af egen drift eller efter anmeldelse optage en sag til behandling. Kontrolmyndigheden kan bestemme, at en anmeldelse ikke skal behandles, hvis myndigheden finder, at der ikke skønnes at være et tilstrækkeligt grundlag til at optage anmeldelsen.
Stk. 2. Forvaltningslovens regler om partshøring finder anvendelse på foranstaltninger, som er omfattet af denne lov. Såfremt kontrolmyndigheden i sager af hastende karakter foretager indgreb uden at have hørt den berørte part, skal der gives denne mulighed for at udtale sig snarest muligt efter, at den pågældende foranstaltning er iværksat.
Kilde: Retsinformation.dk