§ Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet · kapitel 3 af 8
Kapitel 3 – *Uddannelser og forskning*
LOV nr 289 af 27/04/1994
§ 9. Kulturministeren beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde.
Stk. 2. En institution, der driver forskning, træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives på institutionen.
§ 10. Kulturministeren fastsætter regler om:
-
- Uddannelsernes indhold og varighed.
-
- Eksaminer og prøver, herunder bedømmelse.
-
- Adgang til uddannelserne.
-
- Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
-
- Erhvervelse af doktorgrader.
-
- Klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer til behandling heraf.
Stk. 2. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.