Sølov (* 1) (* 2) § 472

§ 472. Søforklaring skal afgives

    1. når der i forbindelse med skibets drift uden for ophold i havn eller på red er indtruffet eller må antages at være indtruffet tab af menneskeliv eller voldt betydelig skade på person,
    1. når skibsføreren eller et medlem af mandskabet uden for dansk havn er afgået ved døden om bord eller har lidt betydelig skade på person,
    1. når nogen, som befandt sig om bord for at følge med skibet, er eller må antages at være druknet fra skibet eller er afgået ved døden om bord og er blevet begravet i søen,
    1. når der er indtruffet eller må antages at være indtruffet alvorlig forgiftning om bord,
    1. når skibet er stødt sammen med andet skib, jf. herved § 163, eller har været udsat for grundstødning,
    1. når skibet er forsvundet eller er blevet forladt i søen,
    1. når der i forbindelse med skibets drift er voldt eller må antages at være voldt skade af nogen betydning på skib eller ladning eller, for så vidt skibet ikke ligger i havn eller på red, på ejendom uden for skibet,
    1. når der er indtruffet en betydelig forskydning af ladningen.

Kilde: Retsinformation.dk