Sølov (* 1) (* 2) § 441

§ 441. Enhver, der bjærger skib, der er forulykket eller stedt i fare, eller ombordværende gods eller noget, der har hørt til sådant skib eller gods, så og enhver, der medvirker ved bjærgningen, har ret til at få bjærgeløn. Den, der har reddet menneskeliv fra skibet under den fare, der har givet anledning til bjærgningen, eller har medvirket dertil, har krav på andel i bjærgelønnen.

Stk. 2. Deltager nogen i bjærgningen mod et udtrykkeligt og beføjet forbud af den, der har befalingen om bord, har vedkommende intet krav på bjærgeløn.

Stk. 3. Bjærgeløn kan kræves også i tilfælde, i hvilket et skib har bjærget et andet, der tilhører samme ejer som det bjærgede skib.

Stk. 4. Har nogen påtaget sig ved lodsning eller bugsering eller på lignende måde at yde et skib tjeneste, og skibet derefter kommer i fare, har denne kun krav på bjærgeløn, for så vidt den af den pågældende ydede hjælp må anses at ligge uden for, hvad denne ifølge overenskomsten har været forpligtet til.

Stk. 5. For bjærgeløn hæfter ejeren af ladningen eller genstande, der har hørt til ladningen, med disse, men ikke personligt.