Sølov (* 1) (* 2) § 422
§ 422. Bortfragterens ansvar skal ikke overstige 175.000 SDR for hver passager, som er død eller kommet til skade. Ansvaret for forsinkelse i forbindelse med befordringen af passageren kan ikke overstige 4.150 SDR.
Stk. 2. Bortfragterens ansvar for tab som følge af, at rejsegods er gået tabt, er blevet beskadiget eller forsinket, kan ikke overstige
-
- 1.800 SDR pr. passager for håndbagage,
-
- 6.750 SDR for værdigenstande som nævnt i § 419, stk. 2,
-
- 10.000 SDR pr. køretøj og
-
- 2.700 SDR pr. passager for andet rejsegods.
Stk. 3. Begrænsningsbeløbene i stk. 1 og 2 gælder for hver enkelt rejse.
Stk. 4. De i stk. 1 og 2 fastsatte grænser for erstatningens størrelse omfatter ikke renter og sagsomkostninger.
Stk. 5. Ved SDR forstås den i § 505 omhandlede regneenhed.
Stk. 6. Ved aftale mellem passageren og bortfragteren kan der fastsættes en højere ansvarsgrænse end den i stk. 1 og 2 anførte.
Kilde: Retsinformation.dk