Sølov (* 1) (* 2) § 321
§ 321. Reglerne om »befragtning« gælder hel- eller delbefragtning af et skib. Reglerne om rejsebefragtning gælder tillige konsekutive rejser, når andet ikke er bestemt.
Stk. 2. I dette kapitel forstås ved:
1. Bortfragter:
Den, som ved aftale bortfragter et skib til en anden (befragteren).
2. Aflaster:
Den, som leverer godset til lastning.
3. Rejsebefragtning:
Befragtning, hvor fragten i henhold til aftalen skal beregnes pr. rejse.
4. Konsekutive rejser:
Et vist antal rejser, som udføres efter hinanden i henhold til en befragtningsaftale for et bestemt skib.
5. Tidsbefragtning:
Befragtning, hvor fragten i henhold til aftalen skal beregnes pr. tidsenhed.
6. Delbefragtning:
Befragtning, som omfatter mindre end et helt skib eller en fuld ladning, og der benyttes certeparti.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på alle aftaler om befragtning af skib i indenrigsfart i Danmark og i fart mellem Danmark, Norge, Finland og Sverige. Ved indenrigstransport i Norge, Finland og Sverige gælder loven i det land, hvor transporten finder sted.
Stk. 4. Ved befragtning i fart, som ikke omfattes af stk. 3, gælder reglerne i dette kapitel, når dansk ret skal finde anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk