Lov om butikstid (Lukkelov) § 7

§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til §§ 4 og 5 kan af de foreninger og organisationer, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiger hertil, indbringes for et butikstidsankenævn, der nedsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Nævnet skal bestå af 1 formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal være jurist. Alle medlemmer skal være uafhængige af berørte kommunale eller organisationsmæssige interesser. Formanden samt de andre medlemmer og disses suppleanter udnævnes for indtil 4 år ad gangen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 2. For indgivelse af klage efter stk. 1 betales et gebyr på 4.000 kr.

Stk. 3. Gives der klageren helt eller delvis medhold i den indbragte klage, eller ændrer kommunalbestyrelsen sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand, kan Butikstidsankenævnet bestemme, at kommunalbestyrelsen helt eller delvis skal godtgøre klageren det betalte gebyr.

Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kilde: Retsinformation.dk