Lov om erhvervsdrivende virksomheder § 28

§ 28. En virksomhed med begrænset ansvar, der består ved lovens ikrafttræden, og som er modervirksomhed, kan anvende bestemmelserne i årsregnskabslovens § 2 c, når koncernen ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. januar 1995 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastlagt i § 2 c, stk. 1.

Stk. 2. En virksomhed med begrænset ansvar kan anvende bestemmelserne i årsregnskabslovens § 25, § 55 og § 62, stk. 2, når den ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. januar 1995 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat i disse bestemmelser.

Stk. 3. En bestående virksomhed med begrænset ansvar, der består ved lovens ikrafttræden, kan for regnskabsår, der udløber senest den 31. december 1998,

    1. undlade at anvende bestemmelserne i årsregnskabsloven om beregningen og opstillingen i balancen af afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar,
    1. anvende skattemæssige af- og nedskrivninger og værdiansættelser i øvrigt, hvis virksomheden hidtil har fulgt en sådan praksis og det omtrentlige beløb, hvormed denne praksis har påvirket årsresultatet i forhold til værdiansættelse efter årsregnskabsloven, angives i en note.

Stk. 4. Hvis anskaffelses- eller kostprisen for et anlægsaktiv ikke kan fastsættes uden urimelig udgift eller inden for en rimelig frist, når det første årsregnskab udarbejdes efter eller i henhold til årsregnskabsloven, kan restsaldoen ved årets begyndelse betragtes som anskaffelses- eller kostpris. Anvendelse af denne bestemmelse skal forklares i noterne.

Stk. 5. I det første årsregnskab, der udarbejdes efter eller i henhold til årsregnskabsloven, kan sammenligningstal udelades, hvis korrektion af tallene i forrige års årsregnskab ikke kan ske uden væsentlig udgift eller tidsforbrug. Anvendelse af denne bestemmelse skal omtales i noterne.

Kilde: Retsinformation.dk