Lov om erhvervsdrivende virksomheder § 24
§ 24. I lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 12. august 1993, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 a indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4. Interessentskaber og kommanditselskaber, der er omfattet af stk. 1, skal registreres efter § 8 og §§ 10-17 i lov om erhvervsdrivende virksomheder. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal registreres om disse virksomheder.«
2. § 62 b, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk