Lov om erhvervsdrivende virksomheder § 19

§ 19. Virksomheder med begrænset ansvar, der på balancetidspunktet ikke overskrider to af størrelserne i stk. 2, er undtaget fra § 18.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte størrelser er

    1. balancesum 4 mio. kr.,
    1. nettoomsætning 10 mio. kr. og
    1. gennemsnitligt 10 heltidsbeskæftigede medarbejdere i løbet af regnskabsåret .

Stk. 3. Er virksomheden en koncernvirksomhed, finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis en af koncernvirksomhederne eller koncernen som helhed overskrider to af størrelserne i stk. 2.

Stk. 4. Balancesummen i stk. 2 beregnes som summen af posterne under aktiver eller af posterne under anlægsaktiver og omsætningsaktiver opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes efter de regler, der er fastsat i medfør af aktieselskabslovens § 178.

Stk. 5. Er en virksomhed eller en koncern, jf. stk. 3, omfattet af bestemmelsen i stk. 1, finder bestemmelsen anvendelse, indtil to af de tre størrelser nævnt i stk. 2 på balancetidspunktet i tre på hinanden følgende regnskabsår er overskredet. Er en virksomhed eller en koncern, jf. stk. 3, ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 1, finder bestemmelsen først anvendelse, når to af de tre størrelser nævnt i stk. 2 på balancetidspunktet i tre på hinanden følgende regnskabsår ikke længere er overskredet.

Stk. 6. Opfylder en virksomhed betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2-5, skal bestyrelsen, direktionen eller det tilsvarende ledelsesorgan afgive erklæring herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden 7 måneder efter regnskabsårets udløb.

Kilde: Retsinformation.dk