← Lov om erhvervsdrivende virksomheder

§ Lov om erhvervsdrivende virksomheder · kapitel 6 af 8

Kapitel 6 – *Opløsning*

LOV nr 123 af 18/02/1994

§ 20. For likvidation af virksomheder med begrænset ansvar gælder aktieselskabslovens kapitel 14 med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.

§ 21. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan beslutte, at virksomheder med begrænset ansvar skal opløses af skifteretten, hvis virksomheden ikke har den i vedtægterne foreskrevne ledelse, eller hvis den ikke rettidigt til styrelsen har indsendt erklæring efter § 11, stk. 2, 2. pkt., eller § 19, stk. 6, eller årsregnskab m.v. i behørig stand efter lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. og mangelen ikke afhjælpes inden udløbet af en frist, der fastsættes af styrelsen.

Stk. 2. Tvangsopløsningen gennemføres efter bestemmelserne i § 117 i lov om aktieselskaber med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.