Lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab § 20
§ 20. Københavns og Frederiksberg Kommuner indskyder i 1995 et beløb svarende til Københavns henholdsvis Frederiksberg Kommunes budgetter for 1994 for de områder, der omfattes af sygehusfællesskabet, fratrukket 1,5 pct.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb opreguleres til 1995 pris- og lønniveau og reguleres med konsekvenserne for 1995 af den mellem regeringen, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner indgåede aftale om udviklingen af sygehusvæsenet i perioden 1995-98.
Stk. 3. Overskud eller underskud i 1995 fordeles mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner i forhold til disses faktiske forbrug i året og indregnes i de to kommuners betaling i 1997.
Stk. 4. Staten indskyder i 1995 og 1996 et beløb svarende til den bevilling, som staten i henhold til den fireårige budgetaftale skulle have ydet til Rigshospitalet i det pågældende år. I 1997 indskyder staten et beløb svarende til beløbet for 1996 opregnet til pris- og lønniveau for 1997.
Stk. 5. Staten indskyder endvidere opsparede drifts- og anlægsmidler vedrørende Rigshospitalet inden for rammerne af den fireårige budgetaftale.
Stk. 6. Bestyrelsen vedtager årsbudget for 1995 inden for de i stk. 1, 2, 4 og 5 angivne rammer.
Stk. 7. Statens og kommunernes betalinger, jf. stk. 1 og 4, til sygehusfællesskabet sker med en tolvtedel månedligt. Tidspunktet for betalingerne fastsættes i sygehusfællesskabets vedtægt.
Kilde: Retsinformation.dk