Lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love (* 1) (Effektivisering af inddrivelsen af restancer til det offentlige) § 10
§ 10. I lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift (momsloven) foretages følgende ændringer:
1. I § 47, stk. 5, indsættes efter »registreringspligtig virksomhed«: », jf. dog § 62, stk. 10«.
2. § 62 affattes således:
»§ 62. Registrerede virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode skal uanset § 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter, når
-
- virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke rettidigt har indbetalt afgift eller
-
- virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr., og
-
- virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode m.v.
Stk. 2. Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt, skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode.
Stk. 3. Virksomheder, der er registreret som landbrug og fiskeri m.v., skal uanset § 68 indsende angivelse og indbetale afgift senest den 15. i den tredje kalendermåned efter afgiftsperioden, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 4. Virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EF, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er opfyldt.
Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.
Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1, 3 og 4. Krav om forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 4.
Stk. 7. Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6 vælge at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3, 4 og 6.
Stk. 8. Virksomheder, der efter stk. 1, 3, 4 eller 6 er pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode rettidigt har indbetalt afgiften og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.
Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 6, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet afgiftsperiode m.v.
Stk. 10. De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 6 pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt. Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.
Stk. 11. Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 9 og 10 meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 10 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.
Stk. 12. Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr. afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet afgiftsperiode efter stk. 1, 3 og 6.«
3. I § 81, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 10.«
Ikrafttræden
Kilde: Retsinformation.dk