Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Højskoleloven) § 10

§ 10. Undervisningsministeren godkender en fri kostskole, når følgende betingelser er opfyldt:

    1. Skolen skal være en selvejende institution, hvis vedtægtsbestemmelser om formål, styrelse og økonomiske forhold er godkendt af ministeren,
    1. have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed,
    1. råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerboliger, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr, udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed og
    1. kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om vedtægternes indhold og om ansøgningsfrister og ansøgningsprocedure.

Kilde: Retsinformation.dk