Lov om kommunal aktivering § 24
§ 24. I tilbud om aktivering af kontanthjælpsmodtagere under 25 år refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til ungdomsydelse i form af kontanthjælp. Det samme gælder kommunens udgifter til løntilskud i tilbud om aktivering med 20 timer om ugen, udgifter til oplæringsydelse efter § 15, stk. 2, og udgifter til oplæringsydelse efter § 15, stk. 3 og 4, dog højst med et beløb svarende til den kontanthjælp, den unge ellers ville være berettiget til. Herudover refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til drift i forbindelse med aktiveringstilbudene inden for en grænse på 20 pct. af de samlede udgifter til ungdomsydelse i form af kontanthjælp og løntilskud.
Stk. 2. I tilbud om aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 25 år, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til aktiveringsydelse.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til tillæg efter § 17.
Stk. 4. I tilbud om aktivering af personer, der er omfattet af § 134 a i lov om social bistand, finder reglerne om finansiering i § 134 a i lov om social bistand anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk