Psykologloven § 17

§ 17. Som autorisations- og tilsynsmyndighed nedsætter socialministeren et psykolognævn, der består af

    1. 1 medlem udnævnt af socialministeren,
    1. 1 medlem udnævnt efter indstilling fra sundhedsministeren,
    1. 1 medlem udnævnt efter indstilling fra undervisningsministeren,
    1. 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Kommunernes Landsforening,
    1. 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Amtsrådsforeningen,
    1. 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg Kommuner,
    1. 1 medlem udnævnt efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og
    1. 2 medlemmer udnævnt efter indstilling fra Dansk Psykolog Forening.

På tilsvarende måde udnævnes for hvert medlem en stedfortræder.

STK. 2. Socialministeren udpeger formanden og næstformanden blandt nævnets medlemmer.

STK. 3. Psykolognævnets medlemmer udnævnes for 4 år. Hvis udnævnelsen finder sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Til de medlemmer af Psykolognævnet, der ikke udfører hvervet som led i deres tjenstlige arbejde, ydes vederlæggelse og godtgørelse for befordring i lighed med ikkestatsansatte, der modtager særskilt vederlæggelse. Udgiften hertil afholdes af staten.

STK. 4. Psykolognævnet meddeler autorisationer, jf. §§ 2 og 19, stk. 2, og fører tilsyn med de autoriserede psykologer.

STK. 5. Socialministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Psykolognævnet dettes forretningsorden, herunder regler om, at nævnet kan tilkalde sagkyndig bistand, og at sager kan afgøres skriftligt. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at sager, i hvilke afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl, henvises til formandens afgørelse.

STK. 6. Psykolognævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kilde: Retsinformation.dk