Lov om afgift af ledningsført vand § 4

§ 4. Almene vandforsyningsanlæg skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Virksomheder, der leverer ydelser omfattet af bilaget til nærværende lov, og virksomheder og institutioner m.v., der leverer ydelser omfattet af § 2, stk. 3, i merværdiafgiftsloven, og som i forbindelse med deres levering af disse ydelser forbruger ledningsført vand fra andre anlæg end almene vandforsyningsanlæg, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3 årligt.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra virksomheden.

Kilde: Retsinformation.dk