Lov om afgift af ledningsført vand § 20
§ 20. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
-
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
-
- overtræder § 4, stk. 1, 2 eller 4, § 9, stk. 7, § 12, stk. 1, § 13, § 17, stk. 2, 3 eller 4, eller
-
- overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender vand, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kilde: Retsinformation.dk