Lov om fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer)(* 1) § 3

§ 3. For varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1, skal der ved forhandling, distribution eller anden overdragelse foreligge behørig dokumentation.

Stk. 2. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om:

a. Navnet på varen.

b. Varens mængde og vægt.

c. Navn og adresse på leverandør, distributør og varemodtager.

d. Erklæring fra kunden om varernes særlige anvendelsesformål.

Stk. 3. For varer i kategori 2 gælder dette dog kun, såfremt de pågældende mængder overstiger de i bilag 2 anførte mængder.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om dokumentation af varer, der er omfattet af kategori 1 og 2 i bilag 1.

Kilde: Retsinformation.dk