Lov om fremstilling og handel med visse varer, der benyttes ved ulovlig fremstilling og handel med narkotika og psykotrope stoffer (prækursorer)(* 1) § 11
§ 11. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1. Overtræder § 3, stk. 1 og 2, § 5, § 7 eller § 8, stk. 1.
2. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger med henblik på at opnå licens efter § 4.
3. Undlader at efterkomme påbud efter § 8, stk. 2, § 9 eller § 10, stk. 2.
4. Overtræder et forbud, der er fastsat efter § 6.
5. Overtræder forskrifter i Rådets forordning nr. 3677/90 af 13. december 1990 om foranstaltninger til modvirkning af ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer med senere ændringer.
Stk. 2. Med samme straf som anført i stk. 1 straffes den, som forsætligt modtager eller skaffer sig eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved en af stk. 1, 1. pkt., omfattet overtrædelse, samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan overtrædelse. Overtrædelse af dette stykke kan straffes, når overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætlig.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelser heri.
Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Kilde: Retsinformation.dk