Lov om arbejdsmarkedsfonde § 8

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget

  • a) vederlag i penge, bortset fra vederlag som nævnt i stk. 2, samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst bortset fra fri kost og logi,
  • b) personalegoder, der er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2,
  • c) indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en ordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5,
  • d) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og pensionslignende ydelser m.v., der udbetales af en tidligere arbejdsgiver,
  • e) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Stk. 2. Vederlag, der er omfattet af kildeskattelovens § 48 D, jf. kildeskattelovens § 48 C, eller ligningslovens § 33 C, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.

Kilde: Retsinformation.dk