Lov om orlov § 21
§ 21. Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningerne og har pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne og kommunen om forhold af betydning for udbetaling af orlovsydelsen.
Stk. 2. Orlovsydelsen udbetales til medlemmer af en arbejdsløshedskasse af kassen. Personer, der modtager kontanthjælp, og ikkeforsikrede får ydelsen udbetalt af kommunen.
Stk. 3. Staten yder forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelserne fra statsanerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4. Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgiverne bistand i forbindelse med orlovsaftaler, ansættelse af ledige i orlovsstillinger samt bistand til virksomhedens uddannelsesplanlægning m.v.
Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1, herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af orlovsaftaler.
Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om beregning af orlovsydelsen efter §§ 6, 8 og 15.
Stk. 7. Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kilde: Retsinformation.dk