Lov om orlov § 19
§ 19. Orlovsydelsen udbetales til personen på orlov.
Stk. 2. For beskæftigede lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler en løn, der overstiger orlovsydelsen.
Stk. 3. Der kan kun modtages orlovsydelse efter en af orlovsordningerne ad gangen.
Stk. 4. Modtages der statens uddannelsesstøtte, anden lignende offentlig ydelse til uddannelse, løn under sygdom eller barsel eller ydelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kan der ikke samtidig modtages orlovsydelse.
Stk. 5. Hvor der er ret til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kan der ikke oppebæres orlovsydelse.
Stk. 6. Modtages der orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages kontanthjælp.
Stk. 7. Der sker fradrag i orlovsydelsen efter reglerne i §§ 58, 59 og 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For beskæftigede lønmodtagere har arbejdsgiveren dog adgang til at supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der sker fradrag i orlovsydelsen.
Kilde: Retsinformation.dk