Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (* 1) § 48
§ 48. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling, vedrørende arbejdsmarkedsindsatsen, jf. lov om offentlige myndigheders registre.
Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre, som blandt andet skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, formidling af arbejdskraft og uddannelsesadministration.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registrene.
Stk. 4. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre, som er opretet af arbejdsministeren, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre.
Afsnit VI
Styring af den aktive arbejdsmarkedspolitik
Kilde: Retsinformation.dk