← Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (* 1)

§ Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (* 1) · kapitel 10 af 25

Kapitel 10 – *Kombination af tilbud, forsøgsaktiviteter, brugerbetaling m.v.*

LOV nr 434 af 30/06/1993

§ 25. Tilbud til ledige gives ud fra en samlet bedømmelse af den enkeltes mulighed for at opnå varig beskæftigelse uden tilskud på det almindelige arbejdsmarked. Tilbudene kan gives hver for sig eller i en kombination.

§ 26. I overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, jf. § 60, kan der gives andre tilbud end dem, der er nævnt i kapitel 2-9.

§ 27. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder om de enkelte tilbud i indsatsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, undervisning i forbindelse med jobtræning og særligt tilrettelagte jobtræningsforløb samt mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder en særlig service. Brugerbetaling må ikke anvendes i forhold til arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede, arbejds- eller uddannelsessøgende.

Stk. 4. I det omfang reglerne tillige vedrører kontanthjælpsmodtagere, sker fastsættelsen efter forhandling med socialministeren.

Afsnit III

Rettigheder for ledige dagpengemodtagere