Lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 49

§ 49. En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel 7, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Oplysning efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsformidlingen, en arbejdsløshedskasse for så vidt angår egne medlemmer, og uddannelsesstedets ledelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om administration af bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Kilde: Retsinformation.dk